{"id":254,"date":"2016-12-05T12:26:23","date_gmt":"2016-12-05T11:26:23","guid":{"rendered":"http:\/\/lha.no\/?p=254"},"modified":"2019-01-11T00:05:10","modified_gmt":"2019-01-10T23:05:10","slug":"kommunen-som-forsvinner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lha.no\/?p=254","title":{"rendered":"Kommunen som forsvinner"},"content":{"rendered":"<p><strong><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-full wp-image-331\" src=\"https:\/\/lha.no\/wp-content\/uploads\/vestfold-kommuner-0-100.png\" alt=\"\" width=\"100\" height=\"175\">1. januar 2017 er Andebu kommune historie. Da blir de tre kommunene Andebu, Sandefjord og Stokke en kommune. Nye Sandefjord blir Vestfolds st\u00f8rste kommune b\u00e5de i folketall og areal.<\/strong><\/p>\n<p><!--more-->Jeg bor helt i utkanten av Andebu. Det er 350 meter til grensa til Sandefjord og 950 meter til grensa til Stokke. I den nye kommunen er midtpunktet akkurat der jeg bor. S\u00e5 fra \u00e5 bo i utkanten av tre kommuner blir jeg boende geografisk midt i den nye kommunen.<\/p>\n<p>Kommunesammensl\u00e5ing er ikke enkelt. Det er mange f\u00f8lelser og stor identitet knyttet til egen kommune. P\u00e5 den annen side er det tydelig at en liten kommune som Andebu ikke klarer \u00e5 h\u00e5ndtere sine oppgaver overfor innbyggerne med den kvalitet og kvantitet som innbyggerne har ktav p\u00e5. Derfor har motstanden mot kommunesammensl\u00e5ing ikke v\u00e6rt veldig stor i Andebu.<\/p>\n<p>S\u00e5 fra nytt\u00e5r er Andebu kommune borte. Her er litt fra kommunens historie:<\/p>\n<h4>Tre middelalderkirker<\/h4>\n<p>Andebu kommune har tre kirker. De er alle mer enn 1.000 \u00e5r gamle. H\u00f8yjord kirke er Vestfolds eneste stavkirke. N\u00e5 havner vi i en kommune med b\u00e5de arbeidskirker og andre nymotens p\u00e5funn.<\/p>\n<h4>En gr\u00f8nn kommune<\/h4>\n<p>Andebu har ingen byer. Det er en kommune med tre tettsteder, mange grender, mye spredt bebyggelse og mye vakker natur. Den er et attraktivt omr\u00e5de for friluftsliv. Blant annet har DNT to turisthytter i kommunen. Det gj\u00f8r den til den kommunen i Vestfold med flest turisthytter.<\/p>\n<h4>Norges eldste kirkebok<\/h4>\n<p>P\u00e5 1500-tallet begynte norske prester \u00e5 f\u00f8re kirkeb\u00f8ker med nedtegnelser over d\u00f8pte, vielser og d\u00f8dsfall. Landets eldste bevarte kirkebok er fra Andebu. Den er fra 1621. P\u00e5 f\u00f8rste side i den kirkeboka er d\u00e5pen til en av mine forfedre innf\u00f8rt.<\/p>\n<h4>Landets siste private telefonselskap<\/h4>\n<p>P\u00e5 noen omr\u00e5der var Andebu sent ute. Norges siste private telefonselskap var i Andebu. F\u00f8rst i oktober 1974 ble Andebu telefonforening med sine 708 abonnenter overtatt av Televerket. Andebu var ogs\u00e5 et av omr\u00e5dene som sist fikk automatisert telefon.<\/p>\n<p>Pilegrimer fra Andebu (1)<\/p>\n<p>I Sigrid Undsets roman \u201dKristin Lavransdatter\u201d st\u00e5r f\u00f8lgende:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px;\"><em>\u201dTidlig om morgenen kom Kristin ut i tunet hjemme p\u00e5 J\u00f8rundg\u00e5rd. Hun hadde p\u00e5 seg kappen, hadde gode sko p\u00e5 f\u00f8ttene og vandringsstaven i h\u00e5nden. De s\u00e5 det med en gang og ble urolige. Kristin skulle p\u00e5 pilegrimsvandring. Men de trengte ikke v\u00e6re redde, sa Kristin, for hun skulle verken til Romaborg eller Jorsal, hun skulle bare til Nidaros og p\u00e5 denne tiden av \u00e5ret var det mange pilegrimer \u00e5 sl\u00e5 f\u00f8lge med.<\/em><\/p>\n<p style=\"padding-left: 30px;\"><em>Kristin tok farvel med alle hjemme og gikk opp mot Dovre. Tofte n\u00e5dde hun om kvelden, og det var riktig det hun hadde tenkt. Her var det flere andre pilegrimer som skulle samme vei som henne.<\/em><br \/>\n<em>Dagen etter gikk de sammen opp i fjellet. Det var to eldre b\u00f8nder fra Dovre, to unge handelsmenn, en familie fra Andebu og to fransiskanermunker. Det var langt igjen til Nidaros og n\u00e5 tok de fatt p\u00e5 det farlige Dovrefjell.\u201d<\/em><\/p>\n<h4>Pilegrimer fra Andebu (2)<\/h4>\n<p>I Kodal i Andebu er det en g\u00e5rd som heter Gallis. I verket \u201dNorske gaardnavne\u201d av Oluf Rygh st\u00e5r f\u00f8lgende om den g\u00e5rden:<br \/>\n\u201dMaa vistnok v\u00e6re Opkaldelse af Landskabsnavnet Gallicien i Spanien, som var vel kjendt i Norge i MA. paa Grund af de hyppige Valfarter til Apostelen Jakobs Grav i Compostela, efter hvem Landet i Norden oftest kaldes Jakobsland.\u201d<\/p>\n<h4>Pilegrimer fra Andebu (3)<\/h4>\n<p>Anne og jeg er moderne pilegrimer p\u00e5 vei til Compostela de Santiago. I \u00e5r hadde vi et hvile\u00e5r i den lille landsbyen Covarrubias.<\/p>\n<h4>Den moderne bygdebok<\/h4>\n<p>Lokalhistorikeren Lorens Berg skrev totalt 8 bygdeb\u00f8ker fra Vestfold p\u00e5 begynnelsen av 1900-tallet. Hans b\u00f8ker blir sett p\u00e5 som de f\u00f8rste moderne bygdeb\u00f8ker i Norge. Fra 1916 og til han d\u00f8de i 1924 bevilget Stortinget l\u00f8nn til ham for at han skule drive med lokalhistorie.<\/p>\n<h4>Verdens st\u00f8rste eksplosjon<\/h4>\n<p>Om morgenen 1. desember 1917 kolliderer det norske skipet \u201dImo\u201d og det franske skipet \u201dMont-Blanc\u201d utenfor Halifax, Nova Scotia, Canada.<br \/>\n\u201dMont-Blanc\u201d er lastet med 223 tonn benzol, 56 tonn nitrocellulose, 1602 tonn picric-syre, 544 tonn t\u00f8rr, eksplosiv picricsyre og 226 tonn TNT. Eksplosivene skal til Frankrike og v\u00e6re del av krigsinnsatsen i f\u00f8rste verdenskrig.<\/p>\n<p>Etter kollisjonen eksploderte \u201dMont-Blanc\u201d med mer kraft enn noen annen menneskeskapt eksplosjon til da i historien. Kraften tilsvarte en tre kilotonns atombombe, og ble ikke overg\u00e5tt f\u00f8r de f\u00f8rste atombombene ble sprengt. En ildkule steg 1,6 kilometer til v\u00e6rs, og formet en enorm r\u00f8yks\u00f8yle. En tsunami oppstod i havnen, en 18 meter h\u00f8y vegg av vann ble kastet over land.<\/p>\n<p>Byen Halifax ble totalt \u00f8delagt i en radius p\u00e5 1,6 kilometer rundt eksplosjonsstedet. 2.000 mennesker ble drept og 9.000 ble skadet. 12.000 bygninger ble \u00f8delagt.<\/p>\n<p>Hva har dette med Andebu og Kodal \u00e5 gj\u00f8re? Ikke annet enn at skipsrederen som eide \u201dImo\u201d var fra Gallis i Kodal (g\u00e5rden som har sitt navn fra Spania).<\/p>\n<h4>Nyork og Kubekk<\/h4>\n<p>Folk fra Andebu har alltid reist ut i verden for \u00e5 finne lykken. Noen kom tilbake. Kanskje de da ryddet seg et lite bruk langt inne i Andebus skoger. Plassenavn som \u201dNyork\u201d (New York), \u201dKubekk\u201d (Quebec) og tidligere nevnte \u201dGallis\u201d (Galicia) er eksempler p\u00e5 utferdstrang og hjemlengsel.<\/p>\n<h4>Goudaost<\/h4>\n<p>Goudaost er opprinnelig en ost fra byen Gouda i Nederland. Kodal ysteri i Andebu var det f\u00f8rste ysteri i Norge som produserte goudaost. Det skjedde i 1886. Norges mest popul\u00e6re goudaost er i dag Tine-produserte Norvegia.<\/p>\n<p>Kodal ysteri brant i 1970.<\/p>\n<h4>Folkeh\u00f8gskole<\/h4>\n<p>I Andebu er fortsatt den frilynte ungdomsbevegelse sv\u00e6rt viktig. De tre ungdomslagene i Andebu er viktige kulturinstitusjoner. Grunnlaget for den frilynte bevegelse oppsto blant annet gjennom grundtvigske folkeh\u00f8gskoler p\u00e5 slutten av 1800-tallet.<\/p>\n<p>P\u00e5 g\u00e5rden Trevland var det i 1880-\u00e5rene folkeh\u00f8gskole. L\u00e6rer var Oddmund Vik. Han ble senere redakt\u00f8r, ordf\u00f8rer, stortingsrepresentant og statsr\u00e5d.<\/p>\n<p>Og sporene etter ham lever fortsatt. Andebufolk er fortsatt frilynte, sjener\u00f8se, inkluderende, kulturelt interesserte og \u00e5pne for det nye.<\/p>\n<p>1. januar 2017 er vi en del av det nye. Andebu kommune er borte, men vi er fortsatt fra Andebu.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1. januar 2017 er Andebu kommune historie. Da blir de tre kommunene Andebu, Sandefjord og Stokke en kommune. Nye Sandefjord blir Vestfolds st\u00f8rste kommune b\u00e5de i folketall og areal.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":331,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[47,30,2,20],"tags":[],"class_list":["post-254","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-andebu","category-blogg","category-lokalhistorie","category-samfunn"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/lha.no\/wp-content\/uploads\/vestfold-kommuner-0-100.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/254","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=254"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/254\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":352,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/254\/revisions\/352"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/331"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=254"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=254"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/lha.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=254"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}